Sværhedsgrader - Hvordan fungerer de?

Der er altid stor debat om sværhedsgrader – Både i Boulders og ude i naturen.

Hvad bestemmer graderingen for et problem? Hvad gør at det er en specifik sværhedsgrad?

I denne uges blogpost vil vi forsøge at give nogle svar på dette.

Når klatrere falder af et problem, er det ofte man siger ’’Den er i hvert fald ikke rød’’, ’’Wow en svær blå’’ og mange lignende vendinger.

I et forsøg på ikke at blive suget ind i en diskussion omkring graderinger, skal man spørge sig selv. Synes man det var et fedt problem, klatrede man det godt og nød du klatringen?

Man skal spørge sig selv, hvad er en gradering og hvorfor klatrer du på den? Nogle klatrer en specifik sværhedsgrad for at stige i niveau og andre klatrer for nydelsens eller trænings skyld.

Hvem bestemmer graderingen?

I Boulders er det rutebyggerne, der fastsætter graderingen, de har en stor referenceramme til hvordan farverne hænger sammen med sværhedsgraden. Rutebyggerne bruger deres mange års erfaring til at fastsætte graderne. Der er selvfølgelig et overlap på alle sværhedsgrader, som gør det muligt at komme videre fra den farve man normalt klatrer.

Hvilke faktorer har indflydelse på graden?

Graderinger har til formål at give en indikation på den sværhedsgrad man kan forvente. Der er ikke en fast formel på hvordan sværhedsgrader hænger sammen, men der er nogle rettesnore man kan følge.

1. Den sværeste bevægelse på problemet (cruxet), bestemmer sværhedsgraden.

Så selvom et problem kan føltes blåt meget af tiden, kan der være en bevægelse, som gør at det er et lilla problem.

2.       Hvor mange svære bevægelser der er på problemet?

Hvis der er mange bevægelser på problemet, der er hårde, kan det gøre at sværhedsgraden stiger, selvom problemet er lige svært hele vejen op og selvom ingen af bevægelserne isoleret er den specifikke sværhedsgrad.

3.       Længden på problemet

Næsten på lige fod med mange svære bevægelser, kan længden af et problem gøre at sværhedsgraden stiger.

4.       Forskellige greb og vinkler på væggen.

Størrelsen på grebene, længden imellem bevægelser og vinklen på væggen, kan også have indvirkning på sværhedsgraden.

5. Sværhedsgrader er meget subjektive og noget der er svært for nogle, kan være nemt for andre.

Dette kan skyldes mange ting, såsom højde, længde på fingre, længde på arme, smidighed, teknisk eller styrkemæssigt niveau og mange andre faktorer.

Leder du efter hvordan vores sværhedsgrader hænger sammen med V og Font skalaen, kan du læse vores tidligere blogpost med et skema dertil.

Med andre ord, sværhedsgraderne er subjektive og er ikke en eksakt videnskab. Gå ikke for meget op i selve graden, men nyd klatringen. Vi elsker at servere lækker klatring til jer :)

MVH Boulders Crew