Ansvarsfraskrivelse for børne- og ungehold i Boulders
Følgende er en ansvarsfraskrivelse samt en generel orientering om adfærd og sikkerhed, som skal accepteres, inden dit barn begynder at klatre hos Boulders.
Børn under 16 år skal have en forælder eller værge til at acceptere disse vilkår på deres vegne. Ved tilmelding til et hold bekræfter du, at du har forstået og accepteret vilkårene i ansvarsfraskrivelsen.
Helbredstilstand og personskader
Al aktivitet og klatring hos Boulders sker på eget ansvar. Boulders påtager sig ikke ansvar for din brug af faciliteterne eller udendørsområderne. Som bruger er du ansvarlig for, at din/dit barns helbredstilstand gør det forsvarligt at deltage i aktiviteterne hos Boulders.
Klatring er en sportsaktivitet, hvor skader og ulykker kan forekomme. Kunden accepterer derfor, at brugen af Boulders’ faciliteter, inklusiv klatrevægge og -udstyr, sker på eget ansvar, og at Boulders ikke kan holdes ansvarlig for eventuelle krav om erstatning. Dette gælder også skader på kunden eller tredjepart.
Det er deltagerens eget ansvar at inspicere landingsområde, før deltageren begynder at klatre. Er du i tvivl, bør du rådføre dig med personalet, inden du går i gang. Derudover følger Boulders dansk erstatningsret. Hvis du er ansvarlig for en gruppe børn under 16 år eller mindreårige klatrere, betragtes din underskrift/accept som en gyldig ansvarsfraskrivelse for alle deltagende personer.
Vær opmærksom på følgende
Klatreelementer, klatresko og klatrevægge kan være glatte.
Måttens hårdhed kan variere afhængigt af alder og slitage.
Fald kan være pludselige og uventede.
Fald fra store højder kan være farlige.
Fald fra lave højder kan også være farlige.
Sørg for, at dit landingsområde er fri for genstande og/eller personer.
Klatr ned i stedet for at hoppe for at undgå forkerte landinger.
Orientér dig, inden du begynder at klatre, og når du bevæger dig rundt i hallen.
Hold personlige ejendele væk fra måtterne.
Du skal bruge klatresko, når du klatrer. Ingen bare fødder, sokker eller andre typer indendørssko!
Pas på dig selv og kend dine grænser.
Forældre/værgers ansvar
Forældre/værger har ansvaret for at sikre, at deres børn følger reglerne, så alle kan klatre sikkert:
Løb i hallen er ikke tilladt, hverken på eller uden for måtterne.
Børn må ikke lege eller opholde sig på måtterne, da de er beregnet til fald.
Børn må ikke lege eller opholde sig i træningsområdet.
Larm skal holdes på et minimum for at skabe en god oplevelse for alle.
Små børn bør primært bruge børneklatrevægge, men er velkomne i resten af hallen med ekstra opsyn.
Korrekt klatreetikette, som at holde en fair kø, skal følges.
Vask hænder efter måltider, før du klatrer.
Klatresko skal anvendes.